Træ skaber ro, og sort giver elegance. Kombineret opnås et eksklusivt og tidløst udtryk, som pynter på ethvert skrivebord.

Blandt de eksklusive Hoptimister i træ findes nogle af de allerførste designikoner. Birdie og Girafs enkle og dog geniale formsprog oplever nu en renæssance, hvor nye farver skaber nyt liv. I sortbejdset træ giver de elegante figurer skrivebordet eller reolen et distinkt og tidløst udtryk.

Ved bejdsningen trænger den sorte farve ind i asketræet uden at sløre den regelmæssige og ensartede årestruktur, som er unik for denne træsort. Girafferne vugger beroligende med hovederne takket være magnetisk vekselvirkning, og fuglene får luft under vingerne ved den mindste bevægelse.

Se Giraf Se Birdie

Flere nyheder